Attraktiv advokathjælp

Krifa Jura er for dig, der har brug for en fast, lav pris på juridisk rådgivning og dokumenter som fx testamente, lejekontrakt, ægtepagt og køb/salg af fast ejendom.

Som medlem hos os, har du adgang til Krifa Jura, gennem vores samarbejde med advokatfirmaet, DLA Piper. Her har du gratis adgang til juridisk servicetjek og en juridisk hotline. Andre advokatydelser får du til en attraktiv pris.

En advokat fra DLA Piper er din juridiske ekspert, når du bruger Krifa Jura. De faste priser forudsætter rådgivning, der kan gives via e-mail og telefon.

Har du brug for advokathjælp i forbindelse med din ansættelse, skal du kontakte vores fagforening på 7227 7227 – og ikke Krifa Jura.

Gratis: Juridisk Hotline

Går din nye fladskærm i stykker, falder du på et usaltet fortov, eller har du bare et juridisk spørgsmål, ringer du gratis til Krifa Juras hotline.

Hotlinen gælder, når advokaten ved DLA Piper kan besvare din henvendelse umiddelbart i en kortere telefonsamtale.

Hvis den hjælp, du beder hotlinens advokat om, kræver mere, bliver du gjort opmærksom på det. Hvis det er relevant for dig, kan du i sådan en sag aftale det videre forløb med advokaten. Du får i disse tilfælde 15 % rabat på advokatens timepris.

Du får fat i den juridiske hotline på tlf.8732 7320.

Ydelser og priser

Har du brug for konkrete ydelser tilbyder vi det også – se priserne på de forskellige ydelser herunder. 

Juridisk servicetjek
 Gratis!
Køb af fast ejendom  6.000 kr.
Salg af fast ejendom  6.000 kr.
Advokatbrev  1.500 kr.
Testamente  2.500 kr.
Ægtepagt  2.500 kr.
Samejekontrakt  2.500 kr.
Lejekontrakt - lejer   2.000 kr.
Lejekontrakt - udlejer  2.500 kr.
Dødsbobehandling 15 % rabat på advokatens timepris
Øvrige advokatydelser: hjælp med forbrugerkøb, personskader i fritiden, skilsmisse, spørgsmål til hundelove, forsikring osv. 15 % rabat på advokatens timepris
Mægling eller retssag 15 % rabat på advokatens timepris

Priserne er inklusive moms, men eksklusive alle andre skatter og afgifter.

I retssager med retshjælp eller såkaldt fri proces – hvor du ikke skal betale omkostningerne ved retssagen - gælder den aftalte rabat ikke. DLA Piper er nemlig forpligtet til at følge dit forsikringsselskabs betingelser for retshjælp.

Kontakt Krifa Jura

Udfyld vores kontaktformular på Mit Krifa - så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Gratis: Juridisk servicetjek

Som medlem hos os kan du med Krifa Jura gratis få en advokats vurdering af dine vigtige papirer. Så er du bedre stillet. Vi giver dig et overblik over, om du har behov for et juridisk sikkerhedsnet i form af:

•    Testamente
•    Ægtepagt
•    Samlivskontrakt
•    Indsættelse/ændring af begunstigede i pensionsordninger

Konsultationen med DLA Piper sker over telefonen, og advokaten vil anbefale dig de relevante ydelser, du har brug for i din aktuelle situation og fortælle dig, hvad de koster.

Vi gør dig opmærksom på, at du ikke er tvunget til at købe dem, og at du frit kan vælge en anden advokat med andre priser.

Køb og salg af fast ejendom

Bolighandel handler om mere end blot et skøde. DLA Piper vejleder dig om de regler, der skal overholdes ved en bolighandel, uanset om du er køber eller sælger. De er specialister inden for bolighandel og har bl.a. gennemgået en særlig uddannelse i:

•    Finansiering
•    Bygningsteknologi
•    Tilstandsrapporter
•    Ejerskifteforsikringer
•    Beskatning

Undgå, at køb af drømmeboligen ender som et mareridt
Det er vigtigt, at du taler med DLA Piper, inden du skriver under på købsaftalen. DLA Piper undersøger, hvad der står i servitutter, der er tinglyst på ejendommen, hvad der er besluttet i en ejerforening, oplysninger om olietank og evt. forurening osv. Tilstandsrapport og forsikringsforhold gennemgås naturligvis også.

Prisen for advokathjælp ved både køb og salg af fast ejendom er 6.000 kr. inklusive moms.

Advokatbrev

DLA Piper kan hjælpe dig, hvis du får problemer – fx med et forbrugerkøb - og har brug for at sende et brev fra en advokat.

Udarbejdelse af brevet får du for kun 1.500 kr. inkl. moms.

Testamente

Et testamente sparer dine efterladte for at skulle tage stilling til fordeling af arv efter din død. Lever du papirløst, i et ægteskab, er fraskilt, har børn eller særbørn? Dine nærmeste fortjener, at du tager stilling til, hvem der skal arve dig.

Hvis der ikke findes et testamente, ser man ofte arvinger skændes, og det gør en situation med sorg endnu værre. Du hjælper dine arvinger bedst muligt ved at oprette et testamente, hvor du har taget stillingen til fordelingen af arven efter din død.

Få juridisk hjælp til testamentet
Hos DLA Piper kan du få juridisk hjælp til testamentet til en lav og fast pris. De er specialister i arveret og har erfaring i at forudse situationer, som du ikke selv har tænkt på. De kan hjælpe med at udforme et testamente, der dækker næsten uanset, hvordan dine familiemæssige forhold ændrer sig.

Pris for udarbejdelse af et testamente er 2.500 kr. inklusive moms.

Ægtepagt

Ægtefæller kan indgå en ægtepagt, som er en juridisk aftale om, hvem der ejer hvad.

Som udgangspunkt har man formuefællesskab i et ægteskab. Det vil sige, at den samlede formue skal fordeles lige i tilfælde af skilsmisse eller død. Ønsker du og din ægtefælle en anden formuedeling – fx særeje, kræver det en ægtepagt.

Er du i et ægteskab, hvor der er børn fra tidligere forhold, bør du også overveje en ægtepagt. Mange ulykkelige situationer kan derved undgås, og du ved, hvordan din ægtefælle og børn stilles efter din død.

Pris for udarbejdelse af en ægtepagt er 2.500 kr. inklusive moms hos DLA Piper.

Samejekontrakt

I dag er der mange mennesker, der ejer fx hus, bil eller båd sammen med en eller flere personer. Det kaldes sameje.

Rene linjer med en samejekontrakt
En samejekontrakt sørger for, at der ikke på noget tidspunkt hersker tvivl om de ting, nogle ejer i fællesskab. Det er et dokument, der dokumenterer forholdet mellem samejerne - og ikke mindst hvornår dette samejeforhold slutter fx for et ugift par, søskende eller venner.

Uden en samejekontrakt kan det ske, at sagen ender i retten – og det kan blive en dyr affære. DLA Piper kan spare dig for rigtig mange penge ved at udarbejde en samejekontrakt fra starten.

Pris for udarbejdelse af en samejekontrakt er 2.500 kr. inklusiv moms.

Lejekontrakt

Lejer

Det er utrolig vigtigt, at du kender dine rettigheder, før du underskriver en lejekontrakt. Ellers kan det blive en dyr affære med huslejestigninger, vedligeholdelsesudgifter, istandsættelser, fraflytning og lignende. Selvom der er tale om en standardkontrakt, kan du som lejer af en lejlighed på helt afgørende punkter blive stillet meget dårligere, end lejeloven foreskriver. 

Undgå unødige ærgrelser og udgifter
DLA Piper er specialister inden for lejeret og giver dig den nødvendige rådgivning til en fast og lav pris. Pengene er godt givet ud og sikrer, at du ikke havner i en uheldig situation.

Lejekontrakt (lejer) - 2.000 kr. inklusiv moms.

Udlejer

Ønsker du som privatperson at udleje et værelse eller en lejlighed, så kan advokaten ved DLA Piper også hjælpe dig. Her får du udarbejdet eller gennemgået lejekontrakten, før du skal udleje, så du som udlejer undgår unødvendige ærgrelser, besværligheder og eventuelle tilbagebetalingskrav fra lejeren. Det er penge, der er givet godt ud for at være sikker på ikke at havne i en uheldig situation.

Lejekontrakt (udlejer) - 2.500 kr. inklusive moms.

Dødsbobehandling

DLA Piper kan hjælpe dig, hvis du oplever dødsfald i familien. Dødsbobehandling kan være kompliceret, og advokaten hjælper dig med at træffe de rigtige valg, så du ikke oveni et dødsfald skal bekymre dig om dødsbobehandlingen.

Som medlem af Krifa får du 15 % rabat.

Øvrige advokatydelser

DLA Piper er eksperter i privat-juridiske forhold og kan også rådgive dig, når der sker uforudsete ting i dit liv. Har du fx brug for hjælp i forbindelse med forbrugerkøb, personskade i fritiden, spørgsmål ift. hundeloven eller hjælp til en skilsmisse, kan de rådgive dig i din situation.

Som medlem af Krifa får du 15 % i rabat.

Mægling eller retssag?

Har du brug for en mere omfattende korrespondance, eller at vi fører en retssag for dig, kan Krifa Juras eksterne advokat ved DLA Piper også hjælpe dig.

Det kan både i forbindelse med et forbrugerkøb, hvis du kommer til skade i din fritid eller noget helt andet.

Som medlem af Krifa får du 15 % rabat.

Er du ikke medlem - Meld dig ind i dag!

A-kasse og fagforening fra kun 673 kr./md.